Selvom du måske ikke føler dig særlig voksen som ung studerende, bliver du myndig som 18-årig, og du vil derfor skulle forholde dig til mere ansvar. Du er formentlig flyttet hjemmefra, og der er mange ting, du skal have styr på i dit eget hjem, som formentlig er ansvarsområder, dine forældre tidligere har stået for. Dette er vigtigt, så du kan koncentrere dig om dine studier.

Du skal lære at være selvstændig

Når du er fløjet fra reden, er det for alvor tid til at være selvstændig. Dette er ikke ensbetydende med, at du ikke kan bede om hjælp, men før eller siden skal du lære at klare dig selv mest muligt. Lærer du dette, vil det også fylde dig med selvsikkerhed og selvrespekt. Det gælder både i forhold til din økonomi, dit hjem, dine studier og meget mere.

Dit hjem er din base

Dit hjem er et sted, du kan trække dig tilbage fra omverdenen, hvor du kan tanke energi, og hvor du kan fokusere på dine studier, så du kommer bedst muligt igennem din uddannelse. Derfor er det vigtigt, at du har styr på alle de praktiske ting, så alt fungerer, og du ikke skal stresse over, at dine ting ikke virker. Der er ikke noget værre end at skulle ud af døren, og dit brusearmatur pludselig ikke virker, så du ikke kan tage et bad, inden du skal afsted.

Hav styr på dit badeværelse

Uanset om du bor i en lejebolig, om dine forældre har købt en bolig til dig, eller du selv er privilegeret til at foretage et køb i en ung alder, er det vigtigt, at du passer godt på interiøret. Du passer bedst på dine ting gennem vedligeholdelse – både gennem rengøring og reparation. Hvis du sørger for at ordne problemer tidligt, mindsker du risikoen for, at problemet vokser sig større, hvilket kan gøre det sværere og dyrere at fikse. På badeværelset gælder det eksempelvis dit brusearmatur, din håndvask og dit toilet. Du bør også sørge for at lufte ud, så du skaber et godt indeklima.

Investér i god kvalitet

Står du selv for at købe elementer og udskifte ting i din lejlighed, bør du gå efter kvalitet fremfor kvantitet. Særligt når det kommer til ting såsom brusearmatur og andre badeværelses- og køkkenelementer og din seng. Det er elementer, du bruger hver dag, og god kvalitet vil holde længere. Du bør desuden sørge for, at dit hjem er hyggeligt og komfortabelt, så du har lyst til at bruge tid her, og så du har den nødvendige ro til at fordybe dig i læsning og andre skolerelaterede opgaver.

Når du har styr på din base, vil du have mere overskud og ro til at fokusere på dine studier. Tag derfor hånd om dit hjem, så du skaber de bedste forudsætninger for dig selv.