Tænderne mister gradvist deres naturlige farve. Det er en ganske almindelig og naturlig proces, der dog kan være med til at afholde dig fra at smile og skabe stor usikkerhed. En usikkerhed, du bestemt ikke har brug for, når du skal begynde på et nyt studie, eller allerede er godt i gang med studierne. Derfor er det vigtigt, at du forebygger eller gør noget ved problemet, før det bliver permanent.

Hvorfor opstår misfarvning af tænderne?

Dine tænder kan blive misfarvede af mange forskellige årsager. Det kan være en midlertidig misfarvning på grund af noget, du har spist eller drukket, eller en permanent misfarvning, der ikke forsvinder ved tandbørstning. Der findes både ydre og indre misfarvninger af tænderne, og de forskellige typer af misfarvninger kræver forskellige typer af behandling. Derfor er det vigtigt, at du får afklaret, hvad der er årsag til problemet, hvis dine tænder er misfarvede, så du kan gøre de rigtige tiltag for at behandle det.

Kilder til misfarvninger

Det, du spiser, kan være med til at misfarve dine tænder. De fødevarer, der kan forårsage pletter på dit tøj, kan også misfarve tænderne. Det gælder for eksempel krydderier og grøntsager med kraftige farvestoffer. Drikkevarer kan i særdeleshed også misfarve tænderne. Det gælder eksempelvis drikke, såsom kaffe, te og vin, men også læskedrikke og energidrikke, da sure og søde drikke skader emaljen på tænderne. Visse sygdomme, medicin og tobak kan også være med til at give misfarvede tænder.

Hvad kan du gøre for at undgå misfarvninger?

Når du drikker sure og søde drikke, er det en fordel at benytte sugerør og eventuelt drikke vand efter, så du skyller dine tænder rene. Du bør undgå tobak helt, og du kan reducere eller undgå brugen af krydderier og andre fødevareprodukter, der indeholder kraftige farvestoffer. Du kan også gøre brug af sukkerfrit tyggegummi til at rense dine tænder. Ydermere bør du børste dine tænder grundigt med god teknik og bruge en god tandpasta. Slutteligt er det også vigtigt, at du husker at tage regelmæssigt til tandlægen for at få tjekket dine tænder.

Der er ikke noget værre end at føle usikkerhed, og det er bestemt ikke ønskeligt, når du skal påbegynde et nyt studie eller allerede er i gang med din uddannelse. Der er rigeligt med bekymringer, så pas godt på dit helbred og din tandsundhed, så det ikke er en faktor, du er nødt til at bekymre dig om.